En guide til Café au lait-skåle
Findes der noget mere fransk end at starte dagen med en stor skål café au lait og en sprød croissant? Enhver gammel fransk film illustrerer morgenkaffen med en café au lait skål og en croissant.
Bag farverne, mønstrene og patinaen er der også en historie og en samlermani. I denne guide vil jeg forsøge at give et overblik, så du ved hvilke modeller du skal holde øje med, hvis du er en samler. Hvis du ikke er en samler, kan du bruge det som information til når du tjekker priser på café au lait skåle.
Hvorfor er der ingen hank?
Hvorfor er der ingen hank, når det er til at drikke kaffe af? Det er der ikke, fordi skålen er designet til, at man kan varme sine hænder når man drikke kaffe og samtidig gør det, det også muligt at dybbe sin baguette eller croissant direkte i kaffen, uden at skulle presse den ned i en alt for smal kop.
Det er uformelt, hyggeligt og meget fransk.
De forskellige modeller
Den klassiske facetterede café au lait skål (Bols à facettes)
Den klassiske facetterede bol har lodrette linjer hele vejen rundt og findes oftest i hvid, creme eller pastelfarver.

De er kendetegnet ved at være enkelte og tidsløse, men samtidig også robuste. Facetterne gør det lettere at holde om, så derfor er det ikke kun en designdetalje, men også en praktisk detalje.
De er typisk produceret af de store, historiske fajancehuse som Digoin & Sarreguemines, Badonviller, Moulin des Loups og St. Amand.
Mens de hvide modeller er de mest klassiske, er samlernes store favoritter de sjældnere pastelfarvede udgaver i f.eks. lyseblå og mintgrøn, som vandt frem i 1950'erne.
Vichy-tern (bol à damier)

Café au lait skåle med Vichy tern minder meget om picnic - de har tern på hvid baggrund og ofte røde eller blå tern men kan findes i mange forskellige farver. Det er hvordan de vandrette og lodrette linjer danner kvadrader, der gør dem til Vichy mønsteret.
Tern der kun er placeret i toppen af kaffeskålen (geometrisk bånd), bevæger sig fra Vichy til Art Deco og giver et mere arkitektonisk udtryk end Vichy mønsteret. Og hvis mønsteret fader ud, er vi ovre i Airbrush/Degradé design.
Stencil (Pochoir-mønstre)

I min optik er dette de mest dekorative skåle. Mønstrene er påført med stencils (pochoir), og fordi denne metode kræver håndarbejde, findes der ikke to café au lait-skåle, der er 100 % ens.
Du kan kende forskel på stencil og transfer ved at kigge på kanterne: Stencil-mønstre har en lidt "duppet" eller svampet kant, der giver mere liv og dybde end transfer-metoden, som har helt knivskarpe linjer.
Selvom blomstermotiver er de mest udbredte, findes stencil-skåle med alt fra geometriske figurer til små frugter.
Inden for stencil kaffeskåle finder man også airbrush-metode. Her bruges en skabelon præcis som ved pochoir, men i stedet for at duppe farven på, sprøjtemalede man den. Ved at styre sprøjtepistolen skabte man en degradé-effekt, hvor farven toner gradvist ud. Det giver skålen et moderne, grafisk udtryk, der var meget populært i 1930'erne og 40'erne.
Transferware

Kaffeskåle med transferware er kendetegnet ved utroligt tynde streger, fine skygger og små detaljer, som er umulige at genskabe med en stencil.
Hvor man ved stencil påfører mønsteret gennem en skabelon, blev mønsteret her trykt fra en kobberplade over på papir og derefter overført til fajancen, inden den blev glaseret. På billedet herover ses en tydelig "samling" i mønsteret – et klassisk kendetegn for netop transferware.
Inden for transferware findes en enkel tommelfingerregel for alderen: De monokrome (ensfarvede) tryk er de ældste og daterer helt tilbage til 1800-tallet og starten af 1900-tallet. De findes typisk i farver som dyb blå, bordeauxrød, sort eller grøn, og motiverne er ofte herskabelige og detaljerige. De polykrome udgaver med 3, 4 eller 5 farver er typisk fra midten af 1900-tallet og de har mere komplekse motiver og minder lidt mere om moderne porcelæn.
Størrelser på café ua lait skåle
Mange kaffeskåle har et nummer i bunden, som indikerer størrelsen. De fleste store fajance producenter opererede med et system fra 1 til 6. Bemærk, at de kan variere fra producent til producent.
| Nummer i bunden | Diameter | Typisk brug |
|---|---|---|
| 1 & 2 | 9 – 12 cm | De mindste skåle - mignardises. Espresso eller små snacks - eller til børn. |
| 3 | 13 cm | Mellemstørrelse til en lille portion yoghurt eller kaffe. |
| 4 | 14 – 14,5 cm | Den mest populære. Den ideelle størrelse til at dyppe croissanter i morgenkaffen. |
| 5 | 15 – 16 cm | Stor morgenmadsskål eller en stor portion café au lait. |
| 6 | 17 – 18 cm | "Jumbo"-størrelsen. Perfekt til suppe eller som en lille serveringsskål. |
Der er kaffeskåle, som slet ikke har et tal i bunden. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er uægte eller af dårligere kvalitet – nogle fajance producenter (eller specifikke tidsperioder) benyttede sig ikke af nummersystemet.
Så find målebåndet frem, hvis du er i tvivl!
Det er et helt essentielt afsnit. For når man køber eller sælger vintage, er "stand" jo et vidt begreb – hvad den ene ser som "charmerende patina", ser den anden måske som en fejl.
Her er et udkast til afsnittet om Stand & Værdi, som hjælper dine læsere med at navigere i, hvad man skal acceptere, og hvad man skal være påpasselig med:
Stand: Patina eller defekt?
Når man køber fajance, der har over 70-80 år på bagen, står de selvsagt ikke som nye. Men der er forskel på om en kaffeskål er OK eller om den har reelle skader.
Den gode patina
Krakeleringer også kaldet crazing er det fine net af revner i glasuren er helt naturlige. Det sker, når fajancen udvider sig og trækker sig sammen gennem årtierne.
Misfarvning og gulning kommer ofte sammen med krakeleringerne, for det er kaffe, te og tiden der har trukket sig ind i materialet. Det ses ofte i bunden af skålen og er meget eftertragtet blandt samlere - man kalder det "beurre" patina.
Hvis man ikke er helt vild med misfarvningen, kan man lægge kaffeskålen i blød i en mild brintoverilte opløsning, for det trækker kafferesterne ud af krakeleringerne. Personligt, elsker jeg den gulnede patinering men det er en smagssag.
Mange kaffeskåle har små medfødte fejl - især i de gamle produktioner, kan der være sandkorn eller små huller i glasuren. Det er ikke skader, men derimod tegn på et gammelt håndværk.
Det skal man være opmærksom på
- Hår, som er en tynd mørk streg, der går igennem porcelænet. Kaffeskålen kan sagtens bruges, dog skal man være forsigtig med varmt indhold.
- Afslag finder man typisk langs kanten eller på foden. På det mere sjældne mønstre betyder et lille afslag ikke det store for værdien, men på en helt hvid bol, trækker det ned.
- Mat glasur kan betyde for mange ture i opvaskemaskinen og så mister den sin modstandskraft overfor snavs og farverne mister deres dybde.
Pas godt på dine café au lait kaffeskåle
En afsluttende bemærkning - husk at passe på den. Gamle skåle og opvaskemaskiner er sjældent gode venner. Vask dem op i hånden med en mild sæbe og så kan de holde i 100 år endnu.
Det var min gennemgang af de forskellige typer af franske bols, som jeg håber gav lidt mere indsigt. Jeg ved godt, at der mangler noget omkring producenterne og stemplerne i bunden - og ikke mindst tidsperioderne. Det kommer i næste indlæg for det berører ikke kun bols, men også fransk fajance generelt.